JES NORDBY

 

Kunstforeningens udstilling på Vejen Bibliotek

Fernisering mandag den 18. februar kl. 16 – ALLE ER VELKOMNE

 

Et Univers I Alting

 

Jeg tegner verden ved at reflektere over dens forskellige fænomener, tage forskellige elementer ud af deres vante sammenhæng, tegne dem ned i en ny, der resulterer i skitser, der kan kædes sammen i det uendelige, så alle mine billeder bliver små dele i en større sammenhæng, sådan forstået, at det er det samme billede, jeg arbejder videre på, den samme helhed eller livsforståelse jeg arbejder på at udvide. Det har taget mig 40 års intenst arbejde at bygge det system, den forståelse eller dette billedsprog op. Og jeg har gjort det ved at fordybe mig i og arbejde ud fra forskellige udtryksmåder inden for malerkunsten.

 

Jeg har erfaret, at jeg - ud fra en fællesmenneskelig betragtning - må rumme dem alle i mit Selv. Derfor har jeg gennemarbejdet hver enkelt retning, det naturalistiske maleri, det kalligrafiske, det naive, det abstrakte, det spontane, det koloristiske, det surrealistiske osv., så de er blevet struktureret og levendegjort i mit sind og følelsesliv. Ud fra dette arbejde har jeg formet en helhed. Fra de forskellige elementer, oplevelsesmuligheder og planer har jeg lagt disse sammen til ét billede, sådan at mit indblik i den sanselige virkelighed bliver mere flydende, mere fleksibel.

 

Alt dette kan jeg bedst illustrere således. Først en pyramide, hvor alle fire sider er et spejl eller en isme. Jeg går på jorden og kigger ind i spejlet. På den måde kan jeg kun se den ene side ad gangen. Jeg ser i det første, hvad spejlet reflekterer -sådan ser virkeligheden ud (måske naturalistisk). Hvis jeg så i tid bevæger mig til næste side og ser, hvad dette spejl reflekterer, finder jeg, at sådan ser virkeligheden også ud (måske abstrakt). Når jeg er nået hele vejen rundt, kan jeg se, at der er mange virkeligheder, her fire, som alle må være relativt sande. Herudfra kan jeg danne en sammenhængende relativ virkelighed. Det illustreres ved et keglespejl, så overgangene bliver flydende. Min spadseretur omkring dette bliver en ubrudt oplevelse. Dog har jeg stadig tiden med som faktor, men - fordi jeg nu har kendskab til de forskellige virkeligheder - kan jeg stille mig op på spidsen af keglespejlet. Her har jeg et "fast", et absolut transcendent udgangspunkt, hvorfra jeg kan overskue hele keglen på én gang, hvorudfra al relativ virkelighed udgår og mødes - et åbent punkt, hvor billedets centrum bliver alle og ingen steder. “Tyngdekraften” ophæves, og alting flyder/strømmer. Det er ud fra den metode, jeg nu arbejder - en proces hvor jeg kan udvide min bevidsthed, den verden, det billedsprog, den illusion, jeg har bygget op - koble det transcendente med det fysiske, lade ånden gennemtrænge formen og farven, lade det indre rum favne det ydre, så verden strømmer gennem mig - at jeg til stadighed selv skaber den.

 

Alting

At Elske Jorden - At Elske Himlen - At Elske Væren - Midt I Altings Vrimlen

 

Jes Nordby, multi-kunstner

 

Humor, Kærlighed & Erotik

I Jes Nordbys billeder trives kærligheden til akkompagnement af fuglefløjt og de sprøde toner fra en harmonika. Farverne er glade, de elskende er glade, dyrene er glade og vi, vi bliver glade, når vi ser på billederne. Jes Nordbys verden er en rar og sjov og forelsket verden, hvor blomsterne blomstrer og solen skinner, og hvor kærligheden besejrer alt. Og læg nøje mærke til det: der skal en stor portion kunstnerisk kunnen for at opnå dette. Jes Nordby kan sit kram. Jeg kender ikke andre kunstnere, der kan få en til at smide alt, hvad man har i hænderne, og give sin kone, mand eller kæreste et ordentligt smækkys. Men det kan Jes Nordby, og tak for det!

 

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen

 

Det Myldrende liv

"Jes Nordby's krible-krams-verden er sprælske ophobninger af både alvor og livsglæde og ikke mindst det sidste... Hans ekspressive, både naturalistiske og lidt naive arbejder har nemlig en egen munter sorgløshed. I de lysende, smukke helheder, meget personlige og rumlige universer, bindes alle detaljer fint sammen i velafstemte koloristiske harmonier. For midt i mylderet forstår han at få de enkelte arbejder til at hvile i sig selv, samtidig med at de bevarer karakteren af noget sprudlende og levende og har rytmisk musikalitet."

 

Alex Steen, kunstkritiker