BESAT AF KERAMIK

Foredrag ved keramiksamler Carsten Groth

 

Mandag den 25. november kl. 19.00

 

Keramik har aldrig fascineret så mange som netop nu, både som samler og det at udfolde sin kreativitet i det bløde ler. Man kan roligt sige, at keramikken har fået en renæssance.

Carsten Groth fortæller om sin mere end 20 år lange passion for keramik, om det at samle, og hvad der startede det hele. Desuden kommer han ind på de elementære grundregler for ordet keramik samt den keramiske tradition og historie i Danmark.

Vi vil komme forbi store kunstnere i en historisk kontekst startende med studiekeramik fra Thorvald Bindesbøll og Niels Hansen Jacobsen over til Royal Copenhagen, hvor blandt andre Axel Salto og Patrick Nordstrøm satte nye standarder for seriefremstillet stentøj.

Der vil blive gjort nedslag i stentøjsvirksomheder som f.eks. Saxbo i Herlev og Arne Bang på Holmegård, og slutteligt vil vi se på de nyeste strømninger inden for keramik såsom Louise Hindsgavl, Christina Schou Christensen og Marianne Krumbach.

De viste værker til foredraget vil fortrinsvis komme fra hans egen samling, som i øvrigt kan ses på hjemmesiden www.grothcollection.com. Nogle værker vil være fysisk til stede til foredraget.